Spring til indhold

Ruten

Det er projektets ambition, at Istidsruten skal blive et nyt, bærende ikon for et stort samlet natur-oplevelsesområde på tværs af fem kommuner, der skal formidle landskabsdannelsen, geologien og kulturhistorien på en spændende og anderledes måde.

Istidsruten bliver en cirka 250 kilometer lang cykelrute i det sjællandske istidslandskab. Cykler man på Istidsruten, vil man bevæge sig igennem et spændende og varieret landskab. Langs ruten er der på nuværende tidspunkt udpeget 47 punkter, som hver især og til sammen fortæller om, hvordan istiden har formet landskabet, og hvordan mennesket senere har udnyttet jorden og afsat sine spor.

Det handler om at sætte fokus på den dualitet, der er iboende i landskabet. Man kan tænke på kulturen som en konsekvens af istiden og på denne måde benytte netop de kulturhistoriske lag til at formidle historien om dette særlige forhold. Cykelruten skal hele tiden ses igennem denne dobbelte optik, der skaber en fængende historie og en unik oplevelse for alle aldre. Målet er at benytte de landskabelige og kulturhistoriske lag til at fortælle en levende og gribende historie om istiden. En historie, der kan engagere og tiltrække både turister og lokalbefolkningen.

Nedenfor har du mulighed for at orientere dig i den foreløbige ruteføring. Du har også mulighed for at tilgå et mere detaljeret kort, i Google Maps, ved at klikke her.

Har du spørgsmål, eller kommentarer til ruteføringen, er du velkommen til at kontakte Anders Lauritsen på andsl@holb.dk.

Ruten



Feedback

Sidst opdateret

04.09.2018

Ansvarlig redaktør

Christian Baadsgaard Jentzsch

Nyhedsbrev